Tuesday, November 01, 2005

Bloggermøde - Børnekultur - kultur

Kultur for børn.

Til kultur for børn har jeg fundet en side som nok er beregnet til lidt større børn. http://www.bornenettet.dk/ Børnenettet er en side, hvor børn kan henvende sig og få rådgivning om store og små problemer. Børn kan skrive med en voksen og få hjælp til forskellige ting. Jeg kunne forestille mig, at det er en side der er meget besøgt, da mange unge går med problemer som skilsmisse, spiseforstyrelser og mobning. På denne side kan de være anonyme, hvilket mange sikkert vil benytte sig af. Der er en brevkasse og en børnechat telefon som også kan bruges. Personligt synes jeg det er rart, at der er et sted hvor børn/unge kan få hjælp, for jeg tror desværre rigtig mange børn/unge går rundt med problemer, de ikke tør fortælle andre.
Jeg fandt også lidt underholdning til de lidt mindre børn. http://www.disney.co.uk/DisneyOnline/funzone/storyzone/
http://www.funclub.dk/index.php?mode=f

Kultur med børn.

Den side jeg har fundet til kultur med børn er jeg lidt i tvivl om er rigtig. Siden jeg har valgt er http://www.rekordbog.dk/ , en rekordborg for børn. Som jeg læser kultur med børn, mener jeg det er aktiviteter børn og voksne laver sammen, dette mener jeg så afgjort de før på denne side. Børnene kan sætte rekorder i "alt", og der er voksne til at kontrollere at det går rigtigt til. Jeg synes det er en interessant side, og det må være udfordrende for børn, at skulle kæmpe i den disiplin man nu synes man er bedst til. Samtidig er det jo spændende, at se om andre slå ens rekord eller den holder. Hvis den bliver slået, er det jo i trænng igen, det holder børn til ilden. Og det er jo sundt af have noget at gå op i, i sær hvis det indebær fysisk aktivitet.

Kultur af børn.

Når jeg læser kultur af børn, forstår jeg det som noget børn har lavet. Så derfor har jeg valgt denne side http://www.netactive.dk/bip/links/toplist.asp. Siden er lavet af Frederikke, og er en side hvor du kan prøve forskellige ting. Hvis man har sprøgsmål eller noget man gerne vil sige, må man også gerne skrive til Frederikke. Jeg har haft svært ved at finde noget til kultur af børn, nok fordi jeg ikke søger de rigtige steder. Men når jeg endelig har fundet noget spændende hvor børn kunne ligge puselspil, tegne osv. så var siderne jo som regel lavet af voksne først, og så er det jeg kommer i tvivl om det så er kultur af børn.

Men nå, der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Så jeg har fået lagt en del links i min del.icio.us om børnekultur, og jeg har set en masse flotte sider, så helt ringe er det jo ikke.

Det e et spændende emne børnekultur, det tager bare alt for meget af ens tid. De sider der findes om emnet er jo helt fantastiske.


7 Comments:

Blogger mrskarin913 said...

Hej Lone.
Jeg har med interesse læst dit indlæg, og jeg kan fint følge dig, jeg synes også, at der er mange spændende link, og ja det tager tid, men det er også udviklende på en måde.
Du skriver, at du tror, at mange børn /unge går rundt med problemer, de ikke tør fortælle andre, og at det er godt, de kan kontakte brevkassen og chat med andre. Jeg synes,det er trist hvis børn og unge går rundt med problemer, de ikke kan komme hjem med og tale med deres forældre. Jeg mener, ikke deres forældre er nok obs på dem, hvis de ikke kan mærke, at der er noget som tynger deres barn/unge menneske, jeg er bekendt med at forældreevnen er forskellige, men flertallet af børn og unge, tror jeg, har det netværk, der skal til for at få talt ud om problemerne.
MVH Karin.

01 November, 2005 12:50  
Blogger asterix915 said...

Hej Karin

Jeg er enig med dig i, at det er trist hvis bårn ikke har forældre til at støtte sig til, og forældrene så ikke er obs på deres børn. Men det ændre ikke på min opfattelse af, at jeg fornemmer ud fra det jeg læser og hører i medierne, at mange børn har problemer. Mange unge har sikkert et netværk, men mange unge er også ensomme og uden netværk. Nogle børn har måske kun et netværk gennem computer eller mobil, og det tror jeg ikke er nok.

Lone

02 November, 2005 09:40  
Blogger lis faurholt said...

Det er altså ikke dig, der er noget galt med - det er faktisk svært at finde websider lavet af børn. Typisk - også i søgemaskinerne dominerer de voksne???

Som jeg skrev til Ruth, er www.dudu.dk et godt indgangssted til pigesider (Top 100). Nogle er lavet i Dullernes Univers, men de fleste udenfor.

Men drengene... hvor finder vi dem?

02 November, 2005 10:39  
Blogger Lykke Juhler said...

Jeg kom til at tænke på programmet "forsvundne danskere" some sendes hver tirsdag i øjeblikket. Her er det typisk en person der er blevet så godt og grundigt træt af sine omgivelser så det også bare kan være lige meget. Når man så efterfølgende spørger dem om årsagen til det, så ved både de pårørende og personen selv godt hvor problemet er opstået. Typisk er kimen lagt mange år tilbage og indre følelser og uudtalte konflikter har gjort at man ikke har fået dette løst. Vi skal derfor passe på med at sige at forældre ikke har været obs nok på barnets problemer, for det er slet ikke så simpelt.....og forældreevnen kan være nok så god af den grund........hvor sørgelig det end lyder. I tirsdags var en ung mand bare cyklet væk uden at lade høre fra sig i 8 måneder. Problemet der lå til grund var, at han havde været anbragt i familiepleje som barn, mens hans tvillingebror var blevet derhjemme. Det kunne han ikke tilgive sine forældre. Forældrene erkendte at han altid havde haft et vanskeligt sind. Man kan godt sige at de ikke har gjort deres forældre-skab godt nok, men hvad kan man bruge det til?

02 November, 2005 23:29  
Blogger asterix915 said...

Hej Lis

Rart at høre , at der ikke er noget galt med mig :-). Med hensyn til hvor drengene er, så ved jeg ikke om de hellere vil spille på computeren end lave hjemmesider???

Lone

Hej Lene

Jeg er helt enig med dig i, at der venter os en stor udfordring, når vi kommer ud som pædagoger. Dette er en af grundene til at jeg læser (vil gerne ud og gøre en forskel), så må vi se om vi kan gøre en forskel til den tid. En 3. person er mange gange bedre at snakke med også for voksne, det kender jeg da fra mig selv. Nogen gange er det rart at kunne læsse af, eller søge løsninger hos en der man ikke ser i hverdagen.

Lone

Hej Lykke

Jeg skal være den 1. til ikke at sige, at forældreevnen er simpel, for du ved godt, at det er dem der ingen børn har, der er de perfekte forældre. Jeg har ikke selv børn, og passer meget på med ikke, at sige til andre "hvorfor gør du ikke sådan?", eller "havde det været mig, så havde jeg ikke gjort sådan". Man får jo hurtigt skud i skoen, "vi snakkes ved når du selv har fået børn". Når det så er sagt, synes jeg stadig at vi skylder de børn der er sat i verden de bedste livsbetinglser, og hvis ikke forældrene magter opgaven, er der andre der må tage over.... Jeg har også set en enkelt udsendelse med forsvundne dansker, og kan blive helt trist, når jeg hører hvorfor de valgte at smutte fra det hele. For som du selv skriver, skyldes det i de fleste tilfælde, at der er problemer i familien, og ikke andre steder...

Lone

03 November, 2005 03:45  
Blogger Lykke Juhler said...

Hej Lone
Det kan jeg kun give dig ret i, og din problematik med hurtigt at blive regnet for bedrevidende uden erfaring, ja den er ikke nem at knække. Vi skal nok derhen hvor vi ikke vurderer forældreevnen udfra de fejl der bliver gjort (for hvad er rigtigt og hvad er forkert) men istedet med den holdning at alle forældre gør det så godt de kan. Alle forældre vil deres børn det bedste som et udgangspunkt. Når det er sagt så skal vi gå ind i hjælpe der hvor forældrene ikke magter mere.....for der er mange der ikke magter alt, desværre!

03 November, 2005 05:14  
Blogger lis faurholt said...

Det er helt sikkert vigtigt som pædagog at være opmærksom på problemer, men det er jo også vigtigt at beskæftige sig med det helt almindelige børneliv - det er jo da heldigvis det, de fleste børn lever.

Og så har du da helt ret, Lone. De spiller - et opslag på Google på 'Klaner' gav 220.000 på dansk. Der er de...
Rollespil er også et forslag, jeg kunne forestille mig gav pote.
Måske er der nogen, der har forslag til andre interesseområder, vi kunne forsøge at lede på?

03 November, 2005 13:22  

Post a Comment

<< Home

The WeatherPixie